Nyheder

Apaq snart klar med Skveege: "Det har aldrig været nemmere at være vinduespudser!"

indsendt 15. sep. 2015 01.54 af Michael Krog   [ opdateret 16. sep. 2016 12.09 ]

Interview: "Vi indså at med al den data der er til rådighed i verden i dag, er der basis for at hjælpe vinduespudsere til at planlægge deres hverdag mere effektivt. De eksisterende systemer på markedet er bygget på traditioner fra tiden før internettet og er per definition ikke optimeret til en moderne verden."

I slutningen af 2014 nedsatte Apaq en arbejdsgruppe for at undersøge mulighederne for at optimere planlægning i servicebranchen. Efter at have undersøgt forskellige brancher nøje faldt øjnene på vinduespudser-faget da det indeholder høj kompleksitet uden nogen moderne løsninger på markedet til at hjælpe branchen med.

I starten af 2015 påbegyndtes udvikling, ledet af Michael Krog(CTO), og det stod hurtigt klart at der virkelig er behov for en bedre løsning i markedet for vinduespudsere. Hermed var Skveege Previsto blevet født.

Vi drøfter projektet med Michael Krog på en solrig tirsdag formiddag på hans kontor, hvor han dukker op i en afslappet grå T-shirt og byder på kaffe og et smil. Dagen som programmør er tydeligvis begyndt godt.

Så snart kaffekopperne er sat på bordet, kan jeg selvfølgelig ikke dy mig for at spørge ham om, hvordan det er at vende traditionerne i et gammelt servicefag fuldstændig på hovedet for at efterfølgende at opfinde en helt ny løsning.

"Det er vildt spændende. Jeg har, da jeg var yngre, selv pudset vinduer. Det er et fag med utrolig meget frihed, men desværre også meget administration; Der skal faktureres og planlægges for ofte mange hundrede kunder hver måned. Og hver kunde har sit ønske til hvor ofte de vil have pudset. Dertil kommer at der hele tiden er ændringer til kundekartoteket. Det gør det vanskeligt at bevare en optimal planlægning af ruterne.", fortæller han.

"Det gør også projektet til en spændende udfordring. Ingen i markedet har det Previsto kan tilbyde og det er der grunde til. For at kunne levere et bedre produkt end markedet gør i dag, kræver det først og fremmest 2 ting: 1) erfaring indenfor vinduespudserfaget og 2) kompetente udviklere med erfaring indenfor geografiske data. Vi har begge dele."

Hvad tilbyder Skveege?
Du siger at ingen i markedet har det Previsto kan tilbyde. Hvad er det da Previsto kan som ingen andre systemet til vinduespudsere kan?

"Previsto planlægger ruterne automatisk, mens andre systemer er traditionen tro; Problemet er bare at traditionerne indenfor faget er fra en tid før internettet. I gamle dage var det nødvendigt at lave manuel planlægning af ruter. Man inddelte derfor sine kunder i forskellige områder man mente hørte sammen. Det kan fungere, men er meget ufleksibelt og tidskrævende at lave større ændringer til.", siger han i en bekymret tone.

"Men det er ikke længere nødvendigt. Vi lever i dag i en verden der kan tilbyde data om alle veje og adresser. Med de data kan Previsto automatisk planlægge ruterne og bevare fleksibiliteten. Det betyder at hvis der sker nogle pludselige ændringer – ferie, ny medarbejder, ændring af arbejdstider, nye kunder m.m. – så finder Previsto helt automatisk ud af at optimere ruterne ud fra de nye kriterier."

Men er der ikke forskel på hvordan virksomheder vil have der planlægning foretaget?

"Jo, helt klart. Derfor er vores planlægningslogik bygget til at tage imod kriterier fra den enkelte virksomhed. En virksomhed kan angive hvor vigtigt det er at kundens interval overholde, at der er så lidt kørsel som muligt osv. Og vi forstår også at planlægningen ikke altid vil kunne efterfølges 100%, da der kan opstår mange uventede ting i løbet af en dag. Skveege tilpasser selv planlægningen efter eventuelle afvigelser fra arbejdsplanen."

Min kop er tom. Michael Krog smiler. Hans arbejdsdag er kun lige begyndt og det virker som om at han glæder sig til at få fingrene på tastaturet igen. Jeg stiller ham et sidste spørgsmål.

Hvornår er Skveege klar?

"Vi har valgt at køre uden en fast deadline, men vi har et mål. Vores mål er at være klar i 2016 med første version. Den inkluderer en mobil app til iOS og Android som vinduespudseren kan bruge ude i marken. Vi arbejder hårdt på at nå dette mål, men det er vigtigere for os at vi lancere et godt produkt end at det er færdigt til en bestemt dato."

Apaq har fat i noget. Der er titusinder af vinduespudsere i hele verden som bruger mængder af tid på at planlægge deres arbejde. Previsto virker til at være systemet som kan fjerne en del af den tid de bruger på administration.

Jeg får næsten lyst til at pudse vinduer igen!

Skveege – administration for vinduespudsere uden papirer

indsendt 19. jan. 2015 00.38 af Michael Krog

Apaq har påbegyndt udvikling af en ny mobil app til vinduespudsere som skal gøre planlægning og fakturering lettere og mere gnidningsfrit. Med Skveege på din iPhone eller Android telefon kan du let se din ruteplan samt færdigmelde kunderne med det samme. Fakturaer bliver automatisk tilsendt kunden.

Apaq delivers open source Angular module for input[tel]

indsendt 19. sep. 2014 23.30 af Michael Krog   [ opdateret 19. sep. 2014 23.32 ]

Validating and formatting phone numbers is not always easy. Every country have their own way of formatting them and even validating can be a cumbersome task. 

Tel.js is an Angular module that takes care of this in 2 steps: (1) Add reference to the JavaScript and (2) load the module in your Angular app. Afterwards all your input[tel] fields we automatically validate and format all international phone numbers. 

Nye opdateringer på vores site

indsendt 22. nov. 2010 22.19 af Michael Krog

Vi har netop opdateret vores site til at omfatte mere.

Vi har nu tilføjet produkter og services til siden, herunder bl.a. hardware. Disse området vil blive udbygget med tiden. Det betyder at du fremover vil kunne købe specialimporteret hardware direkte igennem os.

Se mere:

1-4 of 4